Mit hovedmål er at sikre at tingene stemmer

Lad os præsentere Malene Sakskjær, som er økonomiassistent. Malenes primære ansvarsområde er den daglige bogføring og håndtering af debitorer. Derudover sidder hun med finansbogføring og omposteringer, ind- og udbetalinger, herunder afstemninger af kunde- og balancekonti, månedsluk og klargøring af materiale til revision. Malene finder det motiverende, at jobbet indeholder en bred pallette af økonomiopgaver og at man som økonomiassistent har berøringsflade til mange kolleger og kunder.

HKScan_Malene_Sakskjaer.jpg

Hej Malene, fortæl os lidt om, hvilke opgaver du til dagligt sidder med ved HKScan?
Jeg startede hos HKScan i april 2020, hvor jeg kom fra en revisorstilling og nu sidder som finansiel accountant. Jeg har hovedsalig med vores debitorer at gøre og har derfor en del kontakt med vores salgsafdeling, men også vores kunder. Jeg er oprindeligt uddannet i butik, hvor kundekontakt var en naturlig del af hverdagen, så det er rart at jeg også har bibeholdt den del.

Hvordan kan en normal arbejdsdag se ud – hvad sker der, hvem møder du, arbejder du med nogle spændende projekter? En normal arbejdsdag for mig, starter altid med et glad godmorgen til mine kollegaer. Derefter skal indbetalingerne fra vores kunder bogføres og dette skal gøres hver dag, både så jeg kan følge op på forfaldne faktura og så salgsafdelingen kan se hvilke kunder der er bagud med betaling. Her kan det være, at jeg allerede har kontakt til vores salgsafdelingen, hvis jeg har et spørgsmål til en indbetaling fra en kunde. Derefter er der som regel et par mails fra de forskellige afdelinger, eller kollegaer i økonomi, der skal svares på.

Desuden har jeg været med i et spændende projekt det sidste år, hvor vi har skulle implementere et nyt program til godkendelse af vores faktura i virksomheden. Jeg har arbejdet tæt sammen med en ekstern it konsulent og har lært en masse om opsætning, XML filer, sammenkobling af forskellige programmer, test og dokumentation af alt, hvad vi sætter op. Det har været enormt spændende, tidskrævende og til tider meget udfordrende. Men sikke en mulighed at få lov til at være med på sådan en rejse.

Hvorfor er det et spændende job?
Vi er et stort team i økonomiafdelingen og vores opgaver spænder bredt hver især. Jeg kan godt lide at jeg møder ind til vante og velkendte opgaver, der skal laves hver dag og når disse opgaver er udført og tiden er til det, så er der massevis af muligheder for at lære og udforske nye arbejdsopgaver.

Ydermere er vi er en stor organisation, og mange forskellige afdelinger - i økonomiteamet får vi et indblik i hvordan det hele hænger sammen på kryds og tværs af afdelingerne og det er spændende at følge.

Hvad er det bedste ved dit job?
Det bedste er, at der er en rigtig god blanding mellem kendte og ukendte opgaver. Jeg bliver udfordret på de nye opgaver der kommer ind i teamet og får lært en masse om mig selv og hvordan jeg reagere når løsningen ikke lige ligger til højre benet. Det giver mig som person en selvtillid, når en mere tung og svær opgave bliver løst. Og så er der bare en utrolig god stemning og et godt sammenhold på kontoret.