Lad os præsentere Nicolaj Madsen, som er Area Export Manager for vores europæiske kunder. Nicolaj har fokus på de kommercielle aktiviteter udenfor Danmark. Derudover udvikler han nye kunderelationer, salgskanaler og nye forretningsområder. Nicolaj ser HKScan som et sted, hvor der gives plads til både personlig og faglig udvikling, som matcher ens ambitionsniveau.
Hej Nicolaj, fortæl os lidt om din rolle og hvad du arbejder med hos HKScan.
Til dagligt sidder jeg i vores eksportafdeling, hvor jeg, som Area Export Manager, har ansvaret for salget til visse eksportområder. Det er for mig altafgørende at holde mig opdateret på hvad der sker globalt, men også have en forståelse af hvordan de nationale markeder bevæger sig. Samtidig er det vigtigt at kende landenes import- og eksportregler for at være i stand til, strategisk, at optimere vores forretning. Så i bund og grund sørger jeg for at vores allerede eksisterende forretning kører, men lige så vigtigt at vi bygger på og videreudvikler forretningen.
Hvordan har du udviklet dig i jobbet?
Jeg startede med at sidde som logistik- og salgskoordinator, hvilket var min måde at komme ind i virksomheden på. Allerede ved ansættelsessamtalen havde vi en dialog om, at jeg gerne ville udvikle mig i en mere salgsorienteret rolle. Jeg startede med en grundig introduktion og at opbygge et bredt kendskab til HKScan som organisation. Kort derefter fik jeg mine første ansvarsområder, som jeg skulle varetage og sælge vores produkter til.
Jeg føler at ens arbejdsindsats anerkendes i form af, at jeg hurtigt fik udvist tillid til egne ansvarsområder, hvor jeg løbende er vokset med opgaverne og der bliver bygget på. Jeg mener, at jeg har udviklet mig meget siden at jeg blev ansat i virksomheden, og det er fortsat vigtigt for mig at denne udvikling fortsætter. Min chef og jeg har også allerede lagt en plan for denne udvikling, som jeg også insisterer på at vi følger, da det i min optik er vigtigt ikke at stagnere.
Hvad får du som person ud af jobbet?
Jeg er glad i mit job og har været det siden at jeg blev ansat. Personligt føler jeg, at jeg er havnet på den rette hylde, hvor jeg løbende kan udvikle mig. Jobbet i sig selv giver mig dét, som jeg søgte i et job: at holde mig globalt orienteret, med en stor kontaktflade til mennesker fra mange forskellige områder, hvortil jeg kan udnytte mine kompetencer og værktøjer til at optimere og forbedre arbejdsgangen. Det vigtigste for mig er at jeg er glad i mit arbejde – og det er jeg hos HKScan.
De vigtigste årsager til at du er ansat hos os?
Den klart vigtigste årsag til at jeg stadig er hos HKScan efter 4 år, er de udviklingsmuligheder som jobbet giver mig og fordi at jeg har fundet den branche som jeg føler, at jeg hører hjemme i. HKScan er en virksomhed hvor ens stemme bliver hørt og hvor man har stor indflydelse på den daglige drift og retning – det er i min optik fundamentalt for min arbejdsglæde.