- Det fælles mærkningssystem og kriterierne med et, to og tre hjerter for kyllinger er meget interessant og et fremskridt for hele markedet. Det er en god ting, at der bliver klarhed for forbrugerne, og HKScan følger udviklingen nøje. Samtidig foregår der en kraftig udvikling af vores egne produkter inden for både dyrevelfærdsmærkede og konventionelle kyllinger, og vi samarbejder med kunderne om en samlet udvikling af markedet, siger HKScans EVP Market Area Denmark, Jukka Nikkinen.

HKScans strategiske mål er at være den bedste virksomhed i branchen, når det gælder dyrevelfærd. I Danmark har HKScans mærke Rose®, vist vejen med hensyn til dyrevelfærd for kyllinger, og Rose® var det første mærke til at introducere økologiske kyllinger i 2006 og majskyllinger i 2014.

HKScan kræver, at dyrene vokser op under gode vilkår i det rigtige miljø og med god pleje. Med hensyn til dyrenes sundhed og trivsel så dækker bæredygtighed genetik, foder og opdrætsforhold samt dyrepleje på gårdene, under transport og på slagterierne.

HKScan gennemførte en stor forbrugerundersøgelse i Danmark i 2018.

- Resultaterne viste klart, at forbrugerne lægger mere og mere vægt på dyrevelfærd. Ud over dyrevelfærd føler forbrugerne, at miljøet og deres egen trivsel er vigtig. Vi er klar til at lancere nye velfærdsprodukter i 2018, og vi begynder at anvende genbrugsplast i kyllingeemballage inden for et år. Forbrugerne kan så vælge, hvad de vil købe, og hvor stor pris de sætter på dyrevelfærdsmærkede kyllinger, siger Jukka Nikkinen.

Yderligere oplysninger:

HKScan Media Service Desk tlf.: +358 10 570 5700 eller e-mail: communications@hkscan.com

HKScan er en nordisk virksomhed, der producerer kød og måltider. Vi beskæftiger mere end 7.300 fagfolk, der arbejder for at betjene verdens mest krævende forbrugere. De sørger for kvalitet i hele processen, fra jord til bord. HKScan producerer, markedsfører og sælger ansvarligt fremstillede svine-, okse-, fjerkræ- og lammeprodukter samt charcuteri og måltider, alt sammen af høj kvalitet og under stærke brandnavne som HK®, Scan®, Rakvere®, Kariniemen®, Rose®, Pärsons® og Tallegg®. Vores kunder findes i detail-, fødevareservice-, industri- og eksportsektoren, og vores hjemmemarkeder omfatter Finland, Sverige, Danmark og Baltikum. Vi eksporterer til næsten 50 lande. I 2017 havde HKScan en nettoomsætning på EUR 1,8 mia. Det gør os til en af Europas førende kød- og måltidsvirksomheder.